EliteSupport - stop uacceptabel adfærd i eliteidræt

Hjælp med at sikre en tryg eliteidræt - tip EliteSupport, hvis du oplever uacceptabel adfærd.

Viden fra eliteidrætsmiljøerne er afgørende for at sikre trygge træningsmiljøer uden uacceptabel adfærd.

 

Giv din viden videre, og lad EliteSupport vurdere og undersøge sagen.  

Din indberetning er som udgangspunkt anonym, med mindre du angiver oplysninger om dig selv i indberetningen. Hvis ikke anonymitet er en forudsætning for din indberetning, opfordrer EliteSupport til, at du oplyser dit navn i indberetningen.

 

Anti Doping Danmark håndterer indberetninger og sagsbehandling for EliteSupport på vegne af Team Danmark. Team Danmarks bestyrelse afgør sager under EliteSupport.

Hvem kan indberette?

Alle kan indberette til EliteSupport. Men det er afgrænset, hvad man kan indberette.

 

Indberetninger skal være omfattet af etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt og vedrøre eliteidræt. Det betyder, at EliteSupport er målrettet personer i og omkring Team Danmark elitetræningsmiljøerne, f.eks. atleter, trænere, pårørende og andre støttefunktioner. 

Hvad kan jeg indberette?

Du kan indberette viden eller mistanke, der er omfattet af etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt. 

 

Kodekset favner forskellige former for uacceptabel adfærd. Er du i tvivl, om din viden eller mistanke er omfattet af kodekset, opfordrer EliteSupport uanset til at indberette. Så vurderer EliteSupport på dine vegne, om det er omfattet. 

 

Vedrører indberetningen ikke dette, bliver den slettet fra systemet.

 

EliteSupport besvarer og behandler alle henvendelser. Hvis din indberetning er af en sådan karakter, at den ikke hører hjemme i indberetningssystemet, vil EliteSupport - hvis du har valgt ikke at være anonym - give dig besked om, hvor du kan henvende dig, f.eks. til andre instanser i idrætssystemet eller hos offentlige myndigheder.

 

Vær opmærksom på, at systemet ikke må benyttes til bevidst falske anklager mod personer, og der må ikke indberettes bevidst usande oplysninger.

Tip EliteSupport

Scan QR-koden, og send dine oplysninger via sikker sms til EliteSupport. 

Kontakt EliteSupport

Foto af Søren Voss

Ansvarlig for efterretning og efterforskning inden for antidoping og bekæmpelse af matchfixing.

 

Håndterer henvendelser og sagsbehandling i EliteSupport.

Silje Rubæk

Ansvarlig for sagsbehandling og indbringelse af dopingsager samt andre juridiske spørgsmål.

 

Håndterer henvendelser og sagsbehandling i EliteSupport